OM GENBIKSENS UNIVERS


PERSONEN BAG

Mit navn er Nadja, og jeg er ansigtet bag GENBIKSEN.
Jeg er uddannet markedsføringsøkonom med speciale i Business & Design og har en professionsbachelor i Branding & Marketing Management.

GENBIKSENS REJSE
Jeg har altid haft en stor begejstring ved, at finde vintageskatte, som jeg har brugt til at gøre mit hjem personligt og hyggeligt. 

I januar 2020 oprettede jeg Instagramprofilen, GENBIKSEN, med formålet om at sælge ud af mine private fund, så de kunne skabe glæde hos andre.

Dette var startskuddet på GENBIKSENS rejse. 

Sidenhen blev min lille lejlighed fyldt med en blanding af skønne vintagefund og nyt interiør, som jeg i løbet af 2021 har vist frem i min POP-UP shop i BESTSELLER Rømerhus. 


OM GENBIKSEN 
I dag er GENBIKSEN udvidet til at være en online webshop, som tilbyder særligt udvalgt interiør og vintagefund fra rundt omkring i hele verden.  

Inspirationen til GENBIKSEN kommer fra min egen kærlighed til kvalitetsprodukter, som er håndlavede og unikke, hvilket også afspejler sig i udvalget af produkter.

BÆREDYGTIGHED
Siden starten af GENBIKSEN har bæredygtighed været et centralt element – at brugt interiør skal gå igen og leve videre, når man ikke selv har glæde af det længere - hvad enten det er nyt eller gammelt.

Bæredygtighed er stadig et fokus hos GENBIKSEN, hvoraf nogle af produkterne har haft en bæredygtig fremstilling gennem genbrugte materialer og vintagekategorien.

Lige fra begyndelsen af GENBIKSEN, har jeg samlet og fået kasser og indpakning fra lokale forretninger, venner og familie, som jeg bruger til at sende dit genbiksenfund i.

De fleste produkter hos GENBIKSEN er unikke i deres udtryk, og det samme gælder de pakker, som du modtager af mig - alt er pakket med kærlighed og omtanke for miljøet, så en papkasse bruges mere end én gang.

Jeg håber, at du kan lide de udvalgte produkter, og finder inspiration til, hvordan du kan gøre brug af dem til at skabe dit helt eget personlige hjem.


VELKOMMEN TIL GENBIKSENS UNIVERS

De bedste hilsner,
Nadja